Uge 24 - SpaceX deler vandene

UGENS UDVIKLING

Space X på børsen

Velkommen til ugens nyhedsbrev, hvor vi ser tilbage på en uge, der bød på historiske begivenheder på de finansielle markeder. Efter en hård start på ugen, fik optimismen igen overtaget, hvilket afspejlede sig i pæne stigninger på de største aktieindeks verden over. Det var dog ikke helt nok til at redde den dårlige start på ugen og det amerikanske S&P 500-indeks lukkede ugen med et afkast på -1,4%, mens det teknologitunge Nasdaq 100 fulgte trop med -1,2%. I Japan, Kina og Europa var stemningen og afkastet i samme territorie og vi skal faktisk kigge i retning af Semiconductors og kryptovalutaerne for at finde grønne tal. Men det handlede slet ikke om de brede indeks i ugen, men mere om en gigantisk virksomhedsdebut, der totalt stjal rampelyset.

God læselyst!

Renteforhøjelse i Europa

Den europæiske centralbank, ECB, valgte i ugens løb at rykke på de økonomiske håndtag og hæve renten med et kvart procentpoint. Det var en beslutning, der var ventet i markedet, men som alligevel sender vigtige signaler om tilstanden i den europæiske økonomi. Centralbanken står i et klassisk dilemma, hvor inflationen i eurozonen fortsat bider sig fast på et niveau, der er højere end ønsket, senest drevet af et vedvarende pres på priserne inden for serviceydelser. For at dæmme op for, at priserne løber løbsk, forsøger centralbanken at lægge en dæmper på lånelysten og forbruget ved at gøre det dyrere at have gæld. Det sker på et bagtæppe, hvor væksten i Europa i forvejen er til at overse, og hvor friske tal faktisk viste et fald i euroområdets samlede bruttonationalprodukt i årets første kvartal, omend det var stærkt farvet af et voldsomt dyk i Irlands nationale regnskab.

For investorerne betyder renteforhøjelsen, at de må indstille sig på, at de høje renter er kommet for at blive i længere tid end først antaget, og at pengekassen ikke bliver lukket op lige foreløbig. Det skaber en fin balancegang på aktiemarkedet, hvor højere renter traditionelt udfordrer virksomhedernes værdisætning, men da centralbankens manøvre var fuldt indbygget i kurserne, tog markedet det i stiv arm og holdt fast i det gode humør.

Frem og tilbage i Hormuzstrædet

Der var også god grund til at rette blikket mod de geopolitiske brændpunkter, hvor der igen igen kom opmuntrende nyt fra Mellemøsten og det strategisk afgørende Hormuzstræde. Efter en lang periode med nervepirrende meldinger frem og tilbage ser det nu ud til, at USA og Iran er tæt på at række hinanden hånden i en aftale, der kan genåbne det vitale farvand for international skibsfart.

Rygterne svirrer om markante indrømmelser fra begge sider, herunder en mulig frigivelse af indefrosne iranske milliarder og lempelser af sanktioner mod landets olieeksport, mens modparten kræver destruktion af beriget uran. De positive toner sendte straks en lettelsens bølge gennem råvaremarkederne, og olieprisen reagerede prompte ved at falde til et niveau godt under de magiske 100 dollars per tønde.

Det er en kærkommen håndsrækning til den globale økonomi (og til de republikanske ambitioner ved midtvejsvalget til november), da lavere energipriser tager toppen af det inflationspres, der længe har plaget både virksomheder og forbrugere. Selvom der stadig er lang vej igen, før oliemarkedet finder helt tilbage til fordums normale tilstande efter de massive forsyningstab, giver de seneste dages diplomatiske fremskridt investorerne en håbefuld tro på, at den værste energikrise kan være drevet over for denne gang.

Historiens største børsnotering

Ugens absolut største samtaleemne var dog uden tvivl den længe ventede børsnotering af rumfartsvirksomheden SpaceX, som fredag skrev historie på Wall Street. Elon Musks hjertebarn debuterede med et brag og leverede den største offentlige aktieemission nogensinde, hvilket sendte selskabets samlede markedsværdi op på astronomiske 2,1 billioner dollars, altså 2100 milliarder, hvis dét tal er lettere at forholde sig til.

Interessen var enorm, og aktien sprang i vejret med næsten 20 % i forhold til den oprindelige udbudspris, båret frem af en massiv efterspørgsel fra især private investorer, der flokkedes om at få en bid af det nye rumeventyr. Den succesfulde børsnotering cementerede samtidig Elon Musks status som den moderne tids første billionær og gav fornyet brændstof til den igangværende teknologiske revolution.

Investorerne kastede sig over aktien i troen på, at potentialet for kunstig intelligens og datanetværk strækker sig helt ud i stratosfæren, og mange valgte endda at sælge ud af tidligere tech-favoritter for at frigøre kapital til SpaceX. Nu spekuleres der ivrigt i, om Musk på sigt vil fusionere sine imperier, så elbilproducenten Tesla og SpaceX smelter sammen til én gigantisk teknologimastodont.

PMINDI

PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 152,3. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:

VIGTIGT - DISCLAIMER: 

Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.

SpaceX deler vandene

Når det kommer til teknologi og teknologiinvestering, er der kun få mennesker, hvis analyser jeg konsekvent læser med stor interesse. Nogle af dem sidder på porteføljeholdet i NewDeal Invest. Uden for NewDeal Invest er det især Gavin Baker og Brad Gerstner, der igen og igen imponerer mig med deres forståelse af teknologi, forretningsmodeller og kapitalallokering.

Deres holdning til SpaceX er naturligvis farvet af, at de har været investorer i selskabet gennem længere tid. Men det interessante er, at de ikke blot holder fast i deres investering. De køber mere ved børsnoteringen. Og grundlæggende deler vi deres syn på SpaceX i NewDeal Invest.

Det skyldes blandt andet, at det i løbet af de seneste måneder er blevet stadig tydeligere, hvor enorm efterspørgslen efter compute er ved at blive. Væksten hos Anthropic har synliggjort dette på en måde, som få havde forestillet sig for bare få år siden. Hvis udviklingen fortsætter, vil verden få brug for enorme mængder datacenterkapacitet, energi og digital infrastruktur.

Det er her, SpaceX bliver interessant. Virksomheden har allerede vist en unik evne til at bygge kompleks fysisk infrastruktur hurtigere og billigere end stort set alle andre. Dertil kommer Starlink, de langsigtede muligheder inden for rumøkonomien og perspektivet om datacentre i rummet. Samlet set mener vi derfor, at risk-reward-forholdet ser attraktivt ud.

Når investeringsverdenen møder disruption

Det mest interessante for mig er dog ikke selve investeringen. Det er den debat, som følger med.

I mange år har teknologiinvestering været et relativt lille hjørne af aktiemarkedet. Det hjørne er blevet større og større i takt med, at de store teknologiselskaber er vokset. Når OpenAI og Anthropic på et tidspunkt kommer på børsen, vil den udvikling kun accelerere. Derfor bliver stadig flere investorer tvunget til at forholde sig til virksomheder, som ikke passer særligt godt ind i de klassiske analysemodeller.

Det giver næsten en følelse af disruption i selve investeringsverdenen. På den ene side står en etableret investeringskultur med værktøjer og værdiansættelsesmodeller, som har fungeret fornuftigt i årtier. På den anden side står virksomheder som SpaceX, NVIDIA, Anthropic og OpenAI, hvor de klassiske værktøjer efter min mening ofte kommer til kort.

Når den slags forandringer sker, opstår der næsten altid friktion.

I denne uge oplevede jeg eksempelvis at blive kaldt "klovn" af en kapitalforvalter, som mente sig helt sikker på, at SpaceX var totalt latterligt og grotesk overvurderet. Han bad mig ganske direkte om at stikke piben ind og holde mund og var tydeligvis ikke i tvivl om, at hans analyse var korrekt. Da jeg spurgte, om han havde sat sig ind i AI-økosystemet og de teknologiske drivkræfter bag investeringscasen, kom der aldrig noget svar.

For mig var det egentlig ikke kritikken af SpaceX, der var interessant. Det interessante var sikkerheden i konklusionen.

Teknologiinvestering er en sandsynlighedsdisciplin

Hvis SpaceX lærer os én ting, så er det netop, hvor svært det er at være sikker.

Når man analyserer virksomheder som SpaceX, NVIDIA eller Anthropic, bliver investering mindre en øvelse i at finde det rigtige facit og mere en øvelse i at vurdere sandsynligheder.

Hvis man spiller på, at Spanien går videre fra gruppespillet ved VM, får man et bestemt odds. Når gruppespillet er færdigt, ved vi, om Spanien gik videre eller ej. Men vi ved ikke nødvendigvis, om oddset var godt. Vi kender udfaldet, men vi kender ikke den sande sandsynlighed.

Præcis det samme gælder investering.

Om fem eller ti år ved vi, om SpaceX blev en enorm succes eller ej. Men vi kommer aldrig til at kende den alternative virkelighed. Vi kommer aldrig til at vide præcist, hvor sandsynligt udfaldet var på investeringstidspunktet.

Derfor bliver teknologiinvestering i høj grad en stokastisk disciplin. Det handler om sandsynligheder, varians og risk-reward langt mere end om at finde et præcist facit i et regneark.

Det er netop derfor, porteføljekonstruktion bliver så vigtig. Når udfaldsrummet er stort, og usikkerheden er høj, handler succes ikke kun om at identificere de rigtige virksomheder. Det handler også om at bygge en portefølje, der kan håndtere, at fremtiden aldrig udvikler sig præcis, som man forventer.

Min bekymring for Danmark

For mig er modstanden faktisk et tegn på, at noget er ved at forandre sig. Disruption handler sjældent kun om teknologi. Den handler også om tankesæt. Nye teknologier udfordrer ikke kun eksisterende virksomheder. De udfordrer også de mentale modeller, som mennesker bruger til at forstå verden.

Og det er måske i virkeligheden her, min største bekymring ligger.

Danmark står allerede lidt på sidelinjen i forhold til mange af de teknologiske gennembrud, der former fremtiden. Vi bygger ikke de store AI-modeller. Vi bygger ikke de store chipvirksomheder. Vi bygger ikke de store rumfartsvirksomheder.

Men min større bekymring er, at vi samtidig ofte har en investeringsdiskurs, som grundlæggende advarer mod teknologi frem for at forsøge at forstå den.

Hvis den dominerende fortælling bliver, at nye teknologier er for risikable, for dyre eller for svære at forstå, risikerer vi ikke blot at stå uden for den teknologiske udvikling. Vi risikerer også at stå uden for den værdiskabelse, som følger med.

At forstå morgendagens virksomheder

Det betyder ikke, at man skal købe SpaceX ukritisk.

Men det betyder, at vi som investorer har en forpligtelse til at forsøge at forstå de teknologier, der er ved at forandre verden, før vi konkluderer, at de ikke er investerbare.

For hvis AI og rumteknologi udvikler sig blot nogenlunde, som mange af os forventer, kommer de næste ti år ikke til at blive defineret af, om man kunne værdiansætte gårsdagens virksomheder korrekt.

De kommer til at blive defineret af, om man forstod morgendagens.

DEN KOMMENDE UGE

Ser vi frem mod den kommende uge, rettes det økonomiske søgelys i den grad mod centralbankerne, hvor det amerikanske Federal Reserve tager overskrifterne onsdag.

Det bliver det første rentemøde med den nyudnævnte formand, Kevin Warsh, i spidsen, og selvom markederne forventer, at renten holdes i ro i denne omgang, vil investorerne finkæmme hvert et ord på det efterfølgende pressemøde for at afkode den nye ledelses syn på inflationen og den buldrende amerikanske jobvækst. Derudover byder ugen på rentebeslutninger i en lang række andre lande, herunder Norge, Sverige, Storbritannien og Japan, hvor især sidstnævnte rygtes at ville hæve renten til en hel procent for første gang i årtier efter en lang periode med stigende reallønninger.

På den politiske scene bliver det spændende at følge et britisk suppleringsvalg på torsdag, som kan ryste det politiske landskab og skabe uro på de britiske obligationsmarkeder, hvis oppositionens venstrefløjskandidat vinder terræn. Årsagen er at Andy Burnham, som manden hedder, ønsker at bruge flere penge på finanspolitiske lempelser, hvilket en høj gæld i Storbritannien ikke lige har brug for i øjeblikket.

Samtidig skal schweizerne i weekenden stemme om at sætte et hårdt loft over landets indbyggertal på max. 10 mio borgere. Det er en lidt speciel afstemning som jo bærer et vist nationalistisk præg og derfor allerede kaldes for et schweizisk Brexit og kan skabe lidt bølgegang, nok primært i schweizerfrancen.

På nøgletalsfronten får vi friske data for amerikansk industriproduktion mandag, detailsalgstal onsdag og ledighedstal torsdag, mens regnskabskalenderen byder på tal fra it-giganten Accenture torsdag, hvilket vil give en lille temperaturmåling på, hvor stærkt efterspørgslen efter teknologi og konsulentydelser reelt står i øjeblikket.

Rigtig god investeringsuge!

Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 5 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.