Uge 23 - Fra fartcraft til warcraft

UGENS UDVIKLING

Klø til krypto

Det har været en hæsblæsende uge på de finansielle markeder, hvor humøret skiftede brat fredag eftermiddag. De største aktieindeks måtte indkassere gedigne klø, efter friske tal landede i investorernes indbakke. S&P 500 dykkede med 2,6% i løbet af ugen, mens det teknologi-tunge Nasdaq 100 tog ugens absolut største maveplasker med et fald på hele 4,5%.

Herhjemme i Europa holdt man også vejret op til næste uges vigtige begivenheder, hvor tyske DAX slap med 1,5% i den gale retning, mens kinesiske Hang Seng slap nådigt med -0,8%, og japanske Nikkei endda landede ugen i positivt terræn.

På kryptofronten var det endnu værre. Men hvad var det egentlig, der udløste det pludselige udsalg? Lad os dykke ned i ugens største historier.

God læselyst!

"Good news is bad news"

Man skulle tro, at det er en fantastisk nyhed, når der bliver skabt masser af nye arbejdspladser. Men i finansverdenen kan logikken af og til være vendt fuldstændig på hovedet. I fredags landede den amerikanske jobrapport, og den var intet mindre end en regulær magtdemonstration.

Økonomien skabte 172.000 nye job mod de forventede 88.000. Flot, ikke? Jo, men markederne reagerede ved omgående at trykke på den store salgsknap. Hvorfor? Fordi en buldrende stærk amerikansk økonomi betyder, at forbrugerne har penge mellem hænderne og fortsætter med at shoppe. Det holder liv i inflationen, som i forvejen driller på grund af urolighederne i Mellemøsten og høje energipriser.

Den amerikanske centralbank har reelt set kun ét effektivt værktøj til at køle økonomien ned med, nemlig at sætte renten op. Investorerne havde håbet på snarlige rentenedsættelser, men jobfesten betød, at markedet nu i stedet har indregnet mindst én rentestigning inden årets udgang. Højere renter gør det dyrere for virksomheder at låne og vokse, og derfor trak investorerne følehornene til sig i en fart.

Renter stiger i Europa

Mens USA kæmper med luksusproblemer, kigger vi her i Europa ind i en helt anden virkelighed. I den kommende uge holder Den Europæiske Centralbank rentemøde i Frankfurt, og her regner stort set alle med en rentestigning på 0,25 procentpoint. Det kan virke paradoksalt, for den europæiske vækst er faktisk ret sløv, og de seneste tal for indkøbschefernes humør har ligget under det kritiske niveau på 50 to måneder i træk, hvilket tyder på tilbagegang. Især servicesektoren har taget et dyk, måske fordi folk holder lidt igen med de dyre rejser nu, hvor krigen i Mellemøsten skaber usikkerhed.

Så hvorfor vil Den Europæiske Centralbank absolut sætte renten op i et miljø med svag vækst? Svaret er troværdighed. Centralbanken fik masser af kritik for at reagere alt for langsomt, da inflationen stak af sidste gang. Nu er den europæiske inflation kravlet over 3% og har kurs mod 4%. Hvis befolkningen og virksomhederne mister troen på, at centralbanken kan holde priserne i ave, begynder virksomhederne bare at sætte priserne endnu mere op, og arbejderne vil kræve markant højere lønninger. Det kaldes andenrundeeffekter. Derfor er selv centralbankens "duer" (dem, der normalt hader høje renter) klar til at stemme for en stigning for at sende et signal om, at der er styr på sagerne. Danmarks Nationalbank forventes i øvrigt at følge ECB en-til-en og hæve den danske rente tilsvarende.

Da Michael Saylor blinkede

Kryptoverdenen har længe redet på en bølge af optimisme, populært kaldet ”Trump-handlen”, efter Donald Trumps genvalg i 2024 og løfter om en krypto-venlig kurs. Det sendte i sin tid Bitcoin helt op i 109.000 og senere 126.000 dollars. Men nu er festen fløjtet midlertidigt af. Bitcoin har faktisk smidt alle de gevinster, der kom efter valget, og dykkede i fredags under 60.000 dollars for første gang i halvandet år.

Det helt store chok kom fra softwarevirksomheden Strategy og dens topchef Michael Saylor. Saylor har i årevis været kryptoverdenens ubestridte ypperstepræst, som har rådet folk til at ”sælge en nyre” for at købe flere Bitcoins. Men i slutningen af maj brød han sit eget dogme og solgte 32 Bitcoins fra firmaets gigantiske reserve for at frigøre 2,5 millioner dollars. Selvom salget i det store billede er mikroskopisk, sendte det chokbølger gennem markedet, for hvis kryptokongen sælger, hvad gør vi andre så? Saylor selv peger på, at vi lige nu ser en historisk kapitalrotation. Investorerne trækker milliarder ud af krypto-ETF'er og flytter i stedet pengene over i kunstig intelligens, hvor de hurtige afkast lokker. Kombineret med frygten for globale rentestigninger har det sat Bitcoin under massivt pres.

PMINDI

PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 159,4 Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:

VIGTIGT - DISCLAIMER: 

Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.

Hvorfor faldt aktiemarkedet på gode jobtal?

Som beskrevet i nærværende nyhedsbrev, kom der fredag stærkere jobtal fra USA end forventet. Flere amerikanere kom i arbejde, og økonomien viste endnu engang imponerende styrke. Alligevel faldt aktiemarkedet.

For mange virker det umiddelbart absurd. Hvis økonomien klarer sig godt, burde det vel være positivt for virksomhederne og dermed for aktiekurserne?

Markedets reaktion var velkendt. Hvis økonomien er stærkere end forventet, kan inflationen blive mere vedholdende. Hvis inflationen bliver mere vedholdende, kan The Federal Reserve blive nødt til at holde renterne højere i længere tid. Og højere renter rammer især de aktier, hvor en stor del af værdien ligger langt ude i fremtiden – herunder mange teknologiaktier.

Den forklaring giver mening, hvis man ser verden gennem de økonomiske briller, som har domineret de seneste 40 år. Men hvad hvis det er netop de briller, der er problemet?

Fartcraft – den finansialiserede økonomi

For at forstå min pointe er det værd at se nærmere på et begreb, som Michael Every fra Rabobank har gjort populært. Han kalder det fartcraft.

Begrebet er en kritik af den økonomiske model, som har præget store dele af Vesten siden 1980'erne. Grundideen er, at når økonomien bliver svag, reagerer man med lavere renter. Hvis det ikke er nok, kommer der kvantitative lempelser. Hvis det stadig ikke er nok, kommer der finanspolitiske stimuli.

Resultatet bliver stigende aktivpriser. Dette kommer til udtryk i at boliger stiger, aktier stiger, formuer stiger og at forbruget stiger. Problemet er, at den underliggende produktionskapacitet ikke nødvendigvis følger med. Der bliver ikke automatisk bygget flere fabrikker, produceret mere energi eller skabt flere produktive investeringer, blot fordi værdien af finansielle aktiver stiger.

Everys pointe er derfor, at man i stigende grad har forsøgt at skabe efterspørgsel først og håbet, at produktionen ville følge efter. Man har sat vognen foran hesten. Det er denne model, han kalder fartcraft. Ikke fordi der ikke skabes værdi, men fordi en stadig større del af væksten bliver finansielt drevet frem for produktionsdrevet.

Hvorfor markedet frygter stærke jobtal

I en fartcraft-verden er stærke jobtal ofte et faresignal. Når arbejdsmarkedet bliver meget stramt, er økonomien typisk allerede blevet stimuleret gennem flere år, så aktivpriserne er steget. Det betyder at forbruget er steget, at lønningerne begynder at stige og at inflationen tiltager. Derfor bliver centralbankerne tvunget til at bremse op. Gennem årtier har investorer derfor lært, at stærke jobtal ofte er et tegn på, at økonomien er ved at overophede. Det er derfor, markedet reagerer negativt på gode nyheder. Det lyder mærkeligt, men inden for fartcraft-logikken giver det faktisk mening. Stærke jobtal bliver tolket som det sidste led i en kæde af pengepolitiske og finanspolitiske stimuli.

Men hvad hvis USA er ved at skifte model?

Det er her, jeg tror, at mange investorer risikerer at misforstå udviklingen. Når man lytter til folk som Michael Every, Kevin Warsh og mange af arkitekterne bag den nye amerikanske industripolitik, tegner der sig et andet billede.

USA forsøger ikke længere primært at stimulere efterspørgslen. USA forsøger i stigende grad at øge produktionen. Der investeres massivt i energiinfrastruktur. Der bygges datacentre i et tempo, verden aldrig tidligere har set, hvor der investeres i chipproduktion, i elnettet, i kritiske råstoffer, i forsvarsindustrien, AI-infrastruktur og nye fabrikker. Målet er ikke først og fremmest at få amerikanerne til at bruge flere penge. Målet er at gøre USA mere produktivt, mere selvforsynende og mere konkurrencedygtigt.

Det er en fundamental forskel.

Fra fartcraft til warcraft

Michael Every beskriver denne udvikling som et skifte fra fartcraft til det, han kalder warcraft eller statecraft. Ikke fordi USA nødvendigvis ønsker krig. Men fordi nationen igen fokuserer på de ting, som historisk har skabt national styrke. Her kan man se kæmpe investeringer i energi, produktion, i industri, forsyningssikkerhed, forsvar, teknologi og kritiske råstoffer. Sidst men ikke mindst, så er der fokus på AI.

I denne verden er det afgørende spørgsmål ikke længere, hvor meget efterspørgsel man kan skabe gennem billig kredit. Spørgsmålet er, hvor meget man kan producere. Det er et helt andet økonomisk paradigme.

Derfor kan markedet tage fejl

Hvis vi stadig befinder os i den gamle fartcraft-verden, giver fredagens markedsreaktion perfekt mening. Stærke jobtal betyder højere inflation. Højere inflation betyder højere renter. Højere renter betyder lavere aktiekurser. Færdig arbejde.

Men hvis USA er ved at gennemgå en produktionsdrevet transformation, kan de samme jobtal betyde noget helt andet. De kan være et tegn på, at investeringerne virker. At fabrikker, datacentre, energiinfrastrukturen og at AI-investeringerne skaber produktiv kapacitet. Og at alt dette, leder til at produktiviteten i økonomien er på vej op.

I så fald kommer jobskabelsen ikke primært fra kunstigt stimuleret efterspørgsel. Den kommer fra investeringer, som gør økonomien stærkere. Og det er en meget vigtig forskel.

Investerer du i fartcraft eller warcraft?

Som investor er det derfor værd at stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er de virksomheder, jeg ejer, afhængige af fartcraft-verdenen eller warcraft-verdenen? Hvis ens investeringer primært er afhængige af evigt faldende renter, stigende aktivpriser og finansiel ekspansion, kan udviklingen være problematisk. Men hvis man ejer virksomheder, som nyder godt af reindustrialisering, energiinvesteringer, AI-infrastruktur og øget produktionskapacitet, kan de stærke jobtal være præcis det signal, man ønsker at se.

For mig er det derfor ikke de enkelte jobtal, der er interessante. Det interessante er, hvad jobtallene fortæller os om den økonomiske model, vi er på vej ind i. Markedet reagerede fredag, som om vi stadig lever i fartcraft-verdenen. Jeg er langt fra sikker på, at det er den verden, vi bevæger os imod.

DEN KOMMENDE UGE

Den kommende uge bliver alt andet end kedelig, og du kan roligt sætte et stort, fedt kryds i kalenderen ved onsdag, torsdag og fredag. Vi står over for det, man i finansverdenen kalder den helt store "inflationsuge".

Onsdag lander de amerikanske forbrugerpriser (CPI). Økonomerne forventer, at den overordnede inflation vil stige til 4,2% mod 3,8% måneden før. Hvis tallet lander endnu højere, kan det give fornyet aktieuro. Samme dag får vi også friske inflationstal fra Danmark (forventet en lille stigning til omkring 1,5-1,6%). På regnskabsfronten skal it-giganten Oracle i ilden onsdag aften. Virksomheden er blevet en kæmpe spiller inden for AI-infrastruktur, og investorerne vil kigge ekstremt nøje på, om efterspørgslen på AI-cloud-løsninger holder kadencen.

Torsdag følges op med de amerikanske producentpriser (PPI), som viser, hvad det koster for virksomhederne at købe råvarer ind. Det er også her, ECB afholder det førnævnte rentemøde, hvor vi får den officielle rentebeslutning og centralbankens nye økonomiske prognoser. Softwaregiganten Adobe lukker desuden regnskabsballet torsdag aften.

Fredag byder på den helt store historiske kulmination, når Elon Musks rum- og satellitvirksomhed, SpaceX, efter planen går på børsen. Det bliver den største børsnotering i verdenshistorien. Med en forventet introduktionspris på 135 dollars pr. aktie vil selskabet blive værdisat til svimlende 1,8 billioner dollars (milliarder af milliarder!). SpaceX satser stort på at placere datacentre i rummet til brug for AI, hvilket udgør 90% af deres fremtidige markedspotentiale. Noteringen vil skabe store forskydninger i markedet, da Nasdaq-indekset forventes at optage aktien lynhurtigt, hvilket vil tvinge store indeksfonde til at støvsuge markedet for SpaceX-aktier. Vi runder ugen af fredag eftermiddag med friske tal for de amerikanske forbrugeres tillid til økonomien (University of Michigan-indekset).

Rigtig god investeringsuge!

Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 5 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.